02 November, 2012

Bagt "æbletærte" havregrød

Bagt havregrød vol. 2
Æblemosen og krydderierne leder tankerne hen på æblekage, mens skyr'en gør den til et ideel post-træning måltid, eller bare som en mættende morgenmad. Til jer der ikke kender skyr, så er det et protein-rigt mejeriprodukt, der har et lavt kalorie-indhold. Den kan bruges som erstatning for federe mejeriprodukter som fx fløde i retter, og så er den ideel for vegetarer. 


INGREDIENSER
50g havregryn
50g æblemos*
75g skyr
1/2 tsk kanel
1/4 tsk vaniljesukker el. vanilje essens
Et knivspids muskatnød
En smule salt
Evt. rosiner, peanut butter, valnødder, eller hvad du nu kan finde på! 

*Jeg brugte sødet æblemos, men æblemos uden sukker + 1spsk. honning ville også fungere fint. Du kan også bruge moset banan i stedet for æble. 

OPSKRIFT
Forvarm ovnen til 175 grader varmluft
- Rør alle ingredienser sammen
- Put blandingen i en ovnfast lille form, husk at smøre den først 
- Bag i ca. 15 minutter, den må ikke få for meget, så bliver den tør (put evt. ovnen på "grill" de sidste par minutter, så den får den fine gyldenbrune "crust")

Inspireret af denne opskrift
<3